Sabotage

Det er ikke lang tid siden jeg skrev til jer, at jeg nu endelig havde fundet min træningsmotivation igen, og at jeg havde sat mig nogle mål. Fedt! Så er det bare med at komme i gang!

Sandheden er dog, at jeg – åbenbart – lider af en slem form for selvsabotage. Så i stedet for at holde fokus på kost og træning, så slap jeg tøjlerne og blev lidt ligeglad igen.. Og jeg er blevet straffet på vægten. Fra jeg vejede mindst (for et par måneder siden) og til nu, har jeg taget 3-4 kg på.

Der er flere grunde til det, tror jeg. For det første døjer jeg lidt med min energi og mit overskud. For det andet har der været nogle bekymringer omkring job og økonomi, og for det tredje, så tror jeg ikke jeg kan håndtere at komme tæt på mit mål.

Say what? Ja, du læste rigtigt.. Jeg tror jeg er bange for at nå mit mål, for så er det en ting mindre, jeg kan gemme mig bag (og brokke mig over). Jeg læste et indlæg på Instagram i går, der virkelig fik mig til at tænke.. Denne pige har været igennem virkelig meget, og er nu på vej op. Det burde jo være godt, men for os der har prøvet det, så er det også en tid der er forbundet med mange nye tanker: hvem er jeg, når jeg får det godt? Vil folk glemme mig, når nu jeg ikke har brug for ekstra hjælp og omsorg? Osv.

Efter jeg ramte bunden for snart 3 år siden, og har fået det meget bedre end nogensinde før, så har jeg haft mange tanker om identitet. For i og med at jeg har fået det så meget bedre, så er jeg også en anden person, end jeg var dengang. Jeg ved, jeg er en meget bedre person, men hvad nu hvis folk ikke kan lide den måde, jeg er på nu.. Forlader de mig?

Det kan virke som overdrevne tanker om et emne, der i bund og grund er ligetil? Ja måske, men jeg har stadig mange ting, der driller mit hoved, og sådan tror jeg det altid vil være. Jeg vil have gode perioder og dårlige perioder. I de gode perioder kan jeg sætte mål og forfølge den. I de dårlige perioder kan jeg håbe på ikke at sabotere mig selv.

Og hvad så med det vægttab? Tja, det kommer nok. Nu skal jeg først og fremmest sørge for at have hovedet med, og prøve at forstå hvad der allerede er sket, for jeg VED jo godt, at jeg allerede er nået langt!