Work it

Jante, min gamle ven!

Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært for mig at skrive regelmæssigt på bloggen, for jeg har en masse, jeg gerne vil fortælle.

Måske er det fordi jeg er bange for, at folk rent faktisk læser det – og dømmer mig på det? Måske er det fordi jeg er bange for, at ingen gider læse det? Uanset hvad, så ærgrer det mig, for jeg savner at skrive, og jeg savner at få den feedback, der følger med. Men mit liv har også ændret sig meget det seneste år. Jeg føler pludselig, at jeg er lidt mere privat omkring mig selv og mit liv – til tider. Andre gange har jeg lyst til at råbe ud i verden, at jeg har det godt! Eller at jeg har det skidt! Eller at der er sket noget nyt! …men den gamle jantelov eksisterer nok stadig i mit hoved – og især nu, hvor jeg har det godt, for “hvad rager det mig, hvad der sker i hendes liv, når hun er normal??” Well, dem der kender mig, ved godt at jeg aldrig bliver helt normal, og det har jeg det faktisk ganske udmærket med 😀 Haha! Men ja, det er måske der min frygt ligger. “Hvem tror hun egentlig, hun er??”

Humlen af det hele er nok, at jeg bliver nødt til at være ligeglad – både med hvem der læser med og hvad folk synes om mig. For jeg har det faktisk okay med at nogle mennesker synes at jeg er for meget. For det ER jeg – for nogle. Og sådan tror jeg det skal være.

Hvis jeg lige skal opdatere jer på, hvad der er er sket siden sidst, så har jeg arbejdet. Jeg er frygteligt glad for mit arbejde og ret god til det! Jeg er netop gået i gang med min tredje måned på jobbet, og det går godt! Jeg har ikke haft nogen sygedage, som ville have været standard for bare et par år siden. Jeg har heller ikke haft lyst til at pjække, som jeg ville have haft lyst til ofte for et par år siden.

Jeg er gået op i antal vagter pr. måned, og skal sommeren igennem arbejde 6 dages uger (med en enkelt undtagelse). Jeg har ikke noget ferie opsparet, og har i bund og grund heller ikke noget imod at skulle arbejde så meget. Mine kolleger er heldigvis søde og klar på at give mig en fridag hist og pist, hvis jeg trænger.

Jeg har fundet yderligere to jobs. Det ene for ca. en måned siden og det andet starter jeg på i løbet af juni. Det har givet mig ro økonomisk. Jeg kommer aldrig til at leve som en dronning, men det er faktisk også fuldstændigt ligemeget, så længe jeg kan betale mine regninger, få mad på bordet og lidt sjov og spas en gang imellem 🙂

Pigerne og jeg nyder hinanden hveranden uge, når de bor hos mig! Min kærlighed til dem vokser dag for dag – faktisk til et punkt, hvor det kan gøre helt ondt en gang imellem. De er mine små yndlingsmennesker, og de giver mig så megen kærlighed, glæde og sjov i hverdagen – ja ja, og indimellem lidt grå hår, men det er vist ret naturligt 🙂 Jeg er så vild med den alder, de har lige nu! De begynder så småt at forstå begrebet ‘kærlighed’ og ‘at elske’, og de gør alt hvad de kan, for at vise mig, at de elsker mig. Det må siges at være den aller mest fantastiske følelse i hele verden, når mine unger kigger på mig og siger. “Mor, jeg elsker dig helt op til månen”. Bare ved at skrive det, får jeg glædestårer i øjnene.

Nå, se nu der.. Nu blev det alligevel et langt indlæg.. Håber I gad læse med hertil 🙂 Jeg tror, jeg kan garantere at der kommer flere i løbet af ganske kort tid 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Work it