Kærlighed

Ja, det er lang tid siden I har hørt fra mig.. Der er sket frygteligt meget i mellemtiden – og det skal jeg nok opdatere jer på – men i dag skal det handle om kærlighed – eller manglen på samme…

Jeg har – som de fleste ved – været single i et stykke tid. Min eksmand og jeg flyttede fra hinanden for præcis 2 år og 5 ½ måned siden…og så var det selvfølgelig slut imellem os et stykke tid inden…

Siden da har jeg kun været tæt på at få en kæreste en enkelt gang.. Altså, i den forstand at jeg fandt en mand, der havde samme intentioner, som mig, og som faktisk viste sig at kunne lide mig. Så har der været nogle stykker, hvor jeg troede at vi havde samme intetioner, men hvor de så endte med “ikke at være klar til noget fast” alligevel..

De første to år af min singletilværelse har jeg egentlig været meget tilfreds med lige det, altså at være single. Jeg har nydt at kunne gøre lige nøjagtigt hvad der passede mig, når det passede mig at gøre det og jeg nød at kunne flirte med hvem og hvor mange jeg ville. Det gør jeg i og for sig stadig, men det sidste stykke tid er jeg begyndt at savne nærheden og fortroligheden mellem to mennesker, der virkelig godt kan lide hinanden. Jeg savner så ubeskriveligt meget et menneske, der er ‘mit’. I mit tilfælde en mand, som jeg ved kan lide mig og som kan lide at være sammen med mig. En mand, der prioriterer mig og som har lyst til at forkæle mig (ikke nødvendigvis med gaver, men med sin opmærksomhed, sine ord, sine berøringer) og som har lyst til at vise mig frem.

Ham kan jeg ikke finde..

Jeg har nemlig en helt særlig evne til at rende i fyre, der siger alle de rigtige ting, men når det kommer til handling, så sker der ikke en skid. Det lader til at jeg er en lækker MILF, som mange gerne vil i seng med, men som de ikke vil ‘gøre en ærbar kvinde ud af’ (læs: ‘blive kæreste med’ … det andet lød bare bedre). Jeg er alletiders knaldemateriale, åbenbart…

Min veninde mener at jeg har en ‘idiot-magnet’ klistret til mig, som vi snart må se at  få fjernet. Jeg siger ja tak.

Nå, men for det meste kan jeg godt leve med det – altså, med ikke at kunne finde en mand, der har lyst til at forelske sig i mig (og som jeg vil forelske mig i, bevares) – men lige for tiden er det bare slemt. Det er som om at forelskede par popper op overalt, uanset om det er på de sociale medier eller ude i virkeligheden. Jeg prøver at lukke af, men tanken “Du finder aldrig det der igen” rammer mig i hjertekulen HVER gang nu.

For hver gang jeg mislykkes med projektet, prøver jeg at finde ud af hvad der gik galt – og så prøver jeg at gøre det anderledes næste gang. Men uanset hvor ofte jeg skifter type eller fremgangsmåde eller hvad der ellers kan være, så ender jeg ud med det samme resultat. Så enten er jeg en idiot, ellers findes der bare ikke flere ordentlige fyre derude…

Mens vi alle tænker lige tænker lidt over det, vil jeg så prøve at liste nogle af de fede kommentarer op, som man får (især når man lige er blevet såret/forladt/dumpet/ignoreret):

1. “Op på hesten igen” – Ja, for jeg gider da godt starte helt forfra med en helt ny fyr igen…
2. “Du finder også alle idioterne” – Jep, jeg går decideret efter dem, som jeg er sikker på vil såre mig!
3. “Det er altså heller ikke en fest at være i fast forhold” – Virkelig? Det var ellers min opfattelse, når nu jeg aldrig selv har været i forhold (i flere år ad gangen)…
4. “Du skal bare lade være med at blive så ked af det” – NÅÅÅÅ!! Det er dét, jeg gør forkert så…
5. “Hvad med bare at koncentrere dig om dine børn i stedet?” Udelukker det ene det andet??
6. “Jeg misunder dig at være single” – Fint, skal vi bytte?
7. “Du er da også for kræsen i forhold til mænd” – Fordi jeg ikke vil være sammen med dig, eller…?
8. “Græd da ikke over ham. Han var en idiot!” – Det er muligt, men jeg ville faktisk gerne have at han skulle være min idiot…
9. “Det kommer, når du mindst venter det” – Nåh….det vil sige aldrig så?

Hidtil har alle mine tanker været rettet mod min ‘genfødsel’; hvordan jeg fik det bedre og blev en ny og mega sej Sandra. Jeg har brugt virkelig meget krudt på at være jobsøgende. Sidst, men ikke mindst har jeg brugt meget tid og energi på at blive et godt menneske, for dem jeg holder af. Alt dét har jeg brugt det meste af min tid på de sidste par år, og nu hvor jeg er kommet så langt, begynder jeg at savne andre ting.. Jeg har arbejdet så hårdt for at få et godt liv, og nu har jeg brug for kærligheden. En anden kærlighed end den jeg får fra mine elskede venner og min familie.

Men indtil det lykkes, må jeg kigge på alle de forelskede par, jeg støder på rundt omkring. For jeg under alle mennesker at være forelsket. Jeg ønsker for alle, at de finder den person, der får dem til at føle sig helt speciel. Jeg ønsker virkelig det bedste for næsten (ja, der findes undtagelser) alle mennesker i verden – så vær søde at unde mig mit ønske.. Lad være med at fortælle mig, at jeg har det bedre uden eller at jeg da ikke behøver den…