Praktik med selvudvikling

Som I sikkert ved, så er jeg i praktik lige nu. Mit praktiksted er BC-Gym i Aabenraa – et træningscenter med fokus på styrketræning, medmenneskelighed og hygge. I sidste uge blev praktikken forlænget med endnu 5 uger, så jeg i alt har været der 13 uger.

Jeg kontaktede selv stedet, fordi jeg havde hørt gode ting om ejeren, Chris. Mit førstehåndsindtryk af ham var virkelig også fint! Han var åben og totalt ligeglad med, hvad jeg havde lavet tidligere.

Praktikken kom i hus, og jeg kunne hurtigt mærke, at det her var lige et sted for mig! Der er højt til loftet, plads og kærlighed til alle og altid plads til grin og sjov. Her tog folk imod mig med åbne arme, uden at jeg skulle være noget bestemt…uden at jeg skulle være en anden, end den jeg er.

Chris spurgte mig, om jeg ville træne, mens jeg var i praktik, og det ville jeg jo selvfølgelig gerne. Så den aller første dag fik jeg min første seriøse bentræning. Jeg har simpelthen ikke ord for, hvor hårdt det var, og det var jo ikke en gang det værste, for det tog 4 (!) dage, før jeg kunne gå normalt igen!! Efter den tur var jeg ikke sikker på, at det var så god en idé, men heldigvis fortsatte jeg. Nu her to måneder senere kan jeg jo se fremgang, ikke bare i min styrke, men også på mit tøj, der pludselig sidder meget bedre.

Men den sande gevinst er helt sikkert den udvikling, jeg har været igennem. Det her med at være et sted, hvor jeg føler, at jeg hører til og hvor jeg ved, at jeg er værdsat, er jo fuldstændig fantastisk.

For en måneds tid siden fik jeg ansvaret for centerets fødselsdag den 1. november ( ja, i morgen)! Jeg blev egentlig bare sat i gang med at brainstorme idéer til, hvad vi kunne sætte i gang, men pludselig var jeg udnævnt PR ansvarlig og ansvarlig for afviklingen af fødselsdagen!! I starten var det fint nok, for jeg har jo altid en masse idéer, og det virkede som om at de fleste jeg snakkede med, syntes at det var gode idéer, så jeg knoklede på med at finde på konkurrencer, kontakte mulige sponsorer, skrive opslag på facebook osv.

I sidste uge begyndte det pludselig at gå op for mig, hvad jeg havde gang i, og jeg blev ramt af en chokbølge af tvivl. Kunne jeg gøre det godt nok? Kunne jeg indfri de forventninger, som – især – Chris har til mig? Pludselig kunne jeg ikke se, at jeg overhovedet havde udrettet noget, og mit humør dalede drastisk.

Jeg kan ikke fortælle jer, hvordan det gik, for fødselsdagen er først i morgen. Men jeg kan fortælle, at jeg har fået mere ro på. Jeg føler stadig ikke, at jeg har gjort noget, men måske kommer det i morgen eller i overmorgen, når det er overstået. Jeg har brug for, at det her bliver en succes!